Her er en række gode råd, som sikrer, at model og kunde ikke går fejl af hinanden. Formålet med denne side er at informere dig om, hvilke forbehold du bør tage som model. Vi anbefaler, at du læser nedenstående igennem, før du påtager dig en opgave.
1
Hvem er din kontakt? Sørg altid for at få et tlf. nr. på vedkommende og ring til dette for at tjekke.
2
Inden du kontakter vedkommende pr. tlf., kan du f.eks. undersøge via De Gule Sider eller Krak, hvilket firma du har at gøre med. Google evt. virksomheden for at se, hvad de tidligere har lavet. Hvis det viser sig at være en privatperson, skal du være på vagt!
3
Få nøjagtigt at vide, hvad billederne skal bruges til, så du kan sige fra, hvis det er noget, du ikke vil være med til.
4
Hvis der rekvireres børnemodeller, skal det altid være en voksen/forælder, der kontakter kunden.
5
Aftal altid pris, inden opgaven påbegyndes. Det mest trygge vil være at lave en skriftlig aftale med kunden - til dét formål kan du her på siden downloade en standardkontrakt, som kunden accepterer og underskriver i forbindelse med fotograferingen. Lav et eksemplar til både dig selv og kunden og få selv dén med kundens underskrift.
6
Sørg for at være frisk og udhvilet i både krop og sind, når du møder op til en fotografering.
7
Sørg hele tiden for, at din side er opdateret med gode billeder. Brug hellere tid og penge på at få en professionel fotograf til at lave nogle få gode billeder fremfor at fylde siden med en masse amatørbilleder. Vælger du selv at tage dine billeder, bør du aldrig fotografere i direkte solskin, men i stedet i skyggen.
8
Transport: Bil: Statens takst + 1/4 timebetaling. Tog/Bus/Fly: Billet refunderet + 1/4 timebetaling
